Slibning af knive

Slibning af knive kan gøres på mange måder, og så længe din kniv bliver skarp, er det system eller den metode du bruger alletiders. Der findes dog mange forskellige og kreative slibe systemer og jeg vil her gennemgå nogle af dem. Lige fra de almindelige slibesten til 40 kroner, til store forkromede systemer til langt over 5000 kroner.

Forskellige slibesystemer klar til test.

Hvilke sæt

På nuværende tidspunkt ved jeg at jeg vil komme til at vise jer:

Lansky 4 stens diamant sæt.
Work Sharp – knife and tool sharpener – Ken Onion edition.
Work Sharp – Guided sharpening system.

Fallkniven: En klassisk old school slibesten, som passer lige i inderlommen.
WickedEdge: WD130 – High end slibe system for manden, eller damen der vil kunne spejle sig i æggen på sin kniv.
ViperSharp: High end system, crowdfundet.
Chef´s Choice: Elektrisk sliber, samt en pocket sliber.

WorkSharp har sendt en bunke slibere jeg kan få lov at teste

Youtube star

Bliver jeg aldrig. For tyk, snakker snøvlet, dårlig til engelsk og har et ansigt der helt klar egner sig bedst til radio. Alligevel bliver det derinde mine videoer kommer til at ligge. Ikke for at være til gene, eller irritere nogen, men det er nemt, hurtigt og gratis.

Skal det koste penge

Nej da, du kan sagtens slibe din knive uden at det skal koste en formue. Man kan ofte finde billige slibesten på loppe markeder, og mange har allerede et eller andet i huset der kan slibe. Ja, du kan i princippet slibe dine knive på en fin beton flise, og slutte af på en mursten. MEN, at bruge et guidet system til at slibe den, sikrer en mere ens slibning. Dermed vil dine knive holde i meget længere tid. Samtidig har de fleste systemer mange forskellige størrelser i slibe midlet/stenene, og dermed får man også en flot blank skarp æg.

Slibning af knive er lidt nørdet, og hyggeligt, og det er nemt at lære men kræver øvelse at mestre. Ligegyldigt hvilket system du så vælge at købe, eller bruge er en ting fælles for dem alle. Hvis du ikke bruger det rigtigt, laver du mere skade end gavn på din kniv 🙂

Husk lige

At jeg for en god ordens skyld lige vil understrege at måden jeg sliber på sikkert ikke er rigtig. Metoden kan sikkert heller ikke findes i en bog, eller video på nettet. Men jeg lover at det er sådan jeg gør det, og at det virker!