Med Wicked Edge

Wicked Edge WE 130 – er et slibesystem jeg har læst meget om på nettet da det har et rigtigt godt ry. Så da jeg blev tilbudt muligheden for at modtage og teste det var jeg overhovedet ikke i tvivl. JA TAK!

HVORDAN

Det fungerer ved at kniven spændes fast med æggen opad, og så har man 2 styrestænger hvor man med diamant sten sliber kniven på begge sider på en gang. Stenene er dobbeltsidede, så man har 2 grovheder i samme holder, det er smart. Vinklen som man kan slibe i kan justeres med en grads intervaller fra 13-35 grader.

Man justerer hvilken vinkel man vil slibe sin kniv i, og strammer skruen, derefter monterer man sin kniv i holderen med den medfølgende lille guide. Så er det bare at gå i gang med stenene, og starte med en fornuftig korn størrelse alt efter hvor døv kniven er. Det er vigtigt at man bruger hele stenens længde når man sliber ud mod spidsen, og at man laver det samme tryk. Husk at være opmærksom på at du sliber hele æggen ens, så du får en jævn slibning. Man starter selvfølgelig med de groveste sten, derefter den fineste, og til sidst slutter man af med de 2 læder strops.

Klampen til at holde knive fungere super, og de sider godt fast.

Udvidelser

Wicked Edge laver mange forskellige slibesten til dette sæt, og man kan købe et hav af udvidelser. Sten i forskellige materialer, kufferter til transport, bundplader i marmor og granit, flydende diamant til læderstrops er blandt udvalget.

Wicked Edge WD130 med diverse extra udstyr som er sten k800/1000, bundpladen og læderstrops.

Hvad jeg syntes

Wicked Edge – WE 130 henvender sig helt klart til kniv entusiasten som går meget op i slibningen af sine knive. Med en pris på omkring 5500 kroner er det nok ikke det første sæt man skal fise ud og købe. På den anden side, køber man dette fra start, skal man ikke ud og have andre. Bygge materialer er aluminium, stål og sten. Der er intet billigt plastik, eller skruer og samlinger der er lidt løse. Ingen tvivl om at det er et gennemtestet system, og det ville selvfølgelig ikke få så meget ros blandt kniv nørder hvis ikke det var i orden. Det er et system som med en anelse øvelse er super let at bruge. Nybegyndere skal virkelig være dygtige for at ødelægge en kniv med system. Og igen ser jeg et det som et plus at der er minimalt vedligehold på sliberen, for hvem gider det?

Efter slibning

Ja, her ville jeg normalt skrive at det er en god ide at stroppe sin kniv, men det er ikke nødvendigt med dette system hvis man slutter af med læderlapper og det flydende diamant.

Tidligere artikler:

Vedligehold af kniv.
Slibning af kniv med Lansky.
Slibning af kniv med Work Sharp – Ken Onion

Og husk lige

At jeg for en god ordens skyld vil understrege at måden jeg sliber på sikkert ikke er rigtig. Metoden kan sikkert heller ikke findes i en bog, eller video på nettet. Men jeg lover at det er sådan jeg gør det, og at det virker!

Thomas

*Jeg har fået dette Wicked Edge system til test/review uden beregning. Jeg er ikke blevet tvunget til at skrive noget bestemt, eller pålagt at det skal være en positiv anmeldelse. Jeg modtager ikke penge, løn, procenter eller andet af salg, links, klik eller køb af produktet.