Knivens æg

Slibning og vinkler på æggen er noget kniv magere og ”nørder” kan snakke meget om. At en kniv er slebet i 17 eller 30 graders vinkel har faktisk stor betydning. Knive er nemlig ofte slebet i vinkel alt efter hvad materiale de er beregnet til at skære i. Så når man siger at en kniv er slebet i 20 grader, er det hver enkelt side af knivens æg. Dette betyder at kniven alt i alt har en 40 graders vinkel på skæret, og de 20 grader er den vinkel du skal holde kniven i når den slibes igen.

Vinkel under 10 grader

Er til knive der bruges til at skære meget blødt og fint materiale. Skæret på kniven er meget tynd, og det kan meget let beskadiges hvis den kommer i kontakt med hårde materialer. Typisk ses kun så tynde klinger på barberskrabere der ofte er slebet i omkring 8 grader.

Vinkel på 10 to 17 grader

Vinkler på 10 – 17 grader er stadig utrolig skrøbelige. De er ikke beregnet til nogen form for tungt og voldsomt brug, da det er for tyndt. Til kød og fiske udskæring vil man opleve en utrolig skarp kniv, der klarer opgaven til perfektion. Men rammer kniven et ben, eller en hård bordplade kan der sagtens ske skader på æggen.

17 – 22 grader

De fleste køkkenknive er slebet i ca. 20 graders vinkel. Dette giver en æg der er meget skarp, og stadig kraftig nok til at kunne møde lidt modstand uden at gå i stykker så nemt. Det er altid en vurdering omkring fordele og ulemper når man sliber sin vinkel. Jo større vinkel, jo mere kan den holde til, men jo mindre skarp kan den blive. Nogle japanske knive er slebet helt ned i 17 grader, og de er igen velegnet til kød og grøntsager, ikke til udbening og vildt hakkeri.

22 – 30 grader.

Ja tak, nu snakker vi rigtige knive. Jagtknive, spejderknive, lommeknive og så videre. En vinkel over 20 grader giver en langt mere holdbar kniv, og 25 grader er ved at være standart for en jagt kniv. En vinkel på 25 grader er fin til det meste brug, og de fleste kan ikke mærke forskel på om den er slebet i 20 eller 25 grader.

Over 30 grader

En kniv der er slebet i 30 grader eller derover er meget holdbar, og man ser det ofte på store machetter, kukri´er, choppere og økser. Der kan ligges masser af kræfter bag så stejl en vinkel, og man skal ikke være så nervøs med at give den gas.

Konklusion

Alt i alt kan vi konkluderer at slibning og vinkler har en stor betydning for hvad kniven er beregnet til. Om de fleste af os så kan mærke forskel på en godt slebet og stoppet kniv der er 20, eller 30 grader vil jeg ikke udtale mig om. Men teoretisk er der stor forskel på 40 og 60 grader når man skal skære i et stykke kød eller et stykke træ.

*Thomas

Hvordan man sliber knive med forskellige slibe systemer:
Lansky 4 stens diamant sæt.
Work Sharp – Ken Onion sharpener.
Work Sharp – Guided sharpening system

Rengøring og vedligehold:
Stropning af kniv på læderlap for super skarphed.
Olie og vedligehold af din kniv.

Artikler og info:
Lidt om håndlavede knive.
Hvad er en god jagtkniv.